Jordvarme
SVK Energi udvikler og producerer selv vores jordvarmeløsninger. Det giver dig et energieffektivt og driftssikkert jordvarmeanlæg i høj kvalitet.
Fordelene ved jordvarme
Vælg jordvarme hvis du vil:
- Spare på varmeregningen
- Øge værdien af din bolig
- Have en vedligeholdelsesfri varmekilde
Jordvarme giver dig udover økonomiske gevinster også et lavere CO2 udtryk, da jordvarme er en miljøvenlig varmekilde
Sådan virker jordvarme
Med jordvarme udnytter du varmen fra jorden i haven, og får varmet bolig og vand op med vedvarende energi. Produktionen af energien fra jordvarme kræver strøm til en varmepumpe, men den energi, der bruges til det, får du 4-5 gange igen, så forbruget af energi er langt lavere, end den mængde energi du får til at varme dit hus op.
Jordvarme: Fra have til stue
Et jordvarmeanlæg består af slanger med vand tilført en frostsikker væske, der graves ned i 90 centimeters dybde i din have. Slangerne forbindes til en jordvarmepumpe inde i huset, som optager varmen fra jorden. I varmepumpens fordamper skabes energi igennem fordampning, og temperaturstigningen her øges yderligere i den videre proces igennem varmepumpens kompressor og kondensator, hvor energiudvindingen sker igennem tryk.
Temperaturen er nu blevet så tilstrækkelig høj, at boligen og brugsvandet kan opvarmes. Herfra begynder processen forfra, når vandet med frostvæske løber tilbage ud i slangerne i din have og optager ny varme.
Areal og dybde for jordvarme
Jordvarmeslangerne graves ned i jorden i en dybde af ca. 90 cm. Arealet, som jordvarmeslangerne skal ligge på, skal være stort nok til at slangerne kan bredes ud over grunden.
Jordvarme kan installeres i både nye og ældre huse, så længe der er et tilstrækkeligt udendørs areal til rådighed.
Vil du vide om jordvarme er en mulighed for dig, så kontakt SVK Energi for en helt uforpligtende samtale om dine muligheder.