Info om jordvarme generelt!

 

UDNYT DIN GRUND SOM ENERGIKILDE

Et slangesystem - fyldt med væske - graves ca. 90 cm ned i jorden ved dit hus. Systemet tilsluttes en varmepumpe, som kobles op på boligens centralvarmeanlæg. Når den jordopvarmede væske fra slangerne pumpes ind i varmepumpen, genereres energien og sikrer skabelsen af både varme og brugsvand ved en høj temperatur.

1. Jordslange. 2. Varmepumpe, Styring og varmtvandsbeholder. 3. Centralvarmeanlæg

SPAR OP TIL 70% PÅ DIN VARMEREGNINGEN

Solens varme lagres i jorden, og det er den varme vores jordvarmeanlæg udnytter.
Der skal bruges strøm til at drive din varmepumpe og anlægget,  men forbruget her er så lille at du kan spare helt op til 70% på det samlede energiforbrug.
Det vil sige den samme mængde varme og varmt vand - men til 1/3 af prisen sammenlignet
med oliefyr.

EKSTRA BESPARELSER MED BEHOVSSTYRET VARMEPUMPE

En behovsstyret varmepumpe kører på samme måde, som en bil der følger den grønne bølge i trafikken. D.v.s. at der ikke er nogle stop/start, som kræver at der trædes på ”bremsen” og trykkes på ”speederen”. Den kører altså på den optimale økonomiske måde. I sommerperioden, vil der selvfølgelig opstå tidspunkter, hvor varmepumpen stopper.

Varmepumpen er udstyret med en frekvensomformer, der styrer kompressorens omdrejninger. På husets nordside opsættes en udeføler der kobles til styringen, så finder varmepumpen selv ud af husets behov for varme. Alt dette er med til at få varmepumpen til at sikre ekstra besparelser -, år efter år.

JORDVARME TIL ÆLDRE HUSE

Det er en skrøne at jordvarme ikke kan betale sig til ældre huse. Her kommer et eksempel:

Børnehaven Ajstrup Gl. Skole  har 1.400m2 lokaler, der udelukkende er opvarmet med radiatorer.
Energien hertil kommer fra et jordvarmeanlæg. Man har her - i en 2-årig periode fra 8/1-2010 til 25/1-2012  - brugt 125.329 kW/t. til drift af jordvarmeanlægget.
Dette strømforbrug erstatter et olieforbrug baseret på 2009 tal, der var på 20.000 liter/år. 
Dertil skal siges at året 2010 var et meget koldt år, målt i graddage var det ca. 23 % koldere end et normalt år (gennemsnit 2000-2009).  Så omregnet resultatet ved overgang til jordvarme ganske markant:  Over en halvering af varmeudgiften i kroner og ører.

Det vil faktisk sige at den store investering i jordvarme, som Aarhus kommune har foretaget, er tjent hjem på 5 år. Det synes vi, og ikke mindst de flinke mennesker omkring børnehaven Ajstrup, egentlig ikke er så dårligt - for nu at sige det på jysk.

Så myten om at jordvarme og radiatorer er en dårlig kombination skulle hermed være aflivet. Hvis alt er dimensioneret rigtigt, kan det sagtens lade sig gøre at opvarme huset - også med god effekt og store besparelser.

Gratis energirådgivning på din bopæl!